onsdag den 25. august 2010

Afgang og ankomst

D. 25. august 2010:
Så sidder jeg herhjemme og er nervøs for i morgen - om 18 ½ time sidder jeg i toget på vej til Düsseldorf og om 27 timer ankommer jeg til Düsseldorf bahnhof, og skal for første gang møde min værtsfamilie.
Jeg stresser over alle de ting der skal pakkes (og alligevel føler jeg mig i tids nok til at sidde her og skrive), og jeg stresser over, at jeg ikke kan have alle mine ting med - især mine sko vil jeg komme til at savne :-(


Morgenen d. 26. august, dagen hvor afgangen til Tyskland fandt sted, kom Stine og Maja forbi til "brunch" kl. 6.30.
En rigtig lækker 'dansk' morgenmad med bacon, æg, baked beans, bagte tomater, ristet toastbrød og frugt.




Afgang fra Århus banegård kl. 7.54. Et rigtigt lækkert tog, med paneler af træ, aircondition, glasdøre og et pænt toilet (taget almindelige tog-toiletter i betragtning). Desværre skulle jeg kun køre med dette til Hamborg, hvor jeg skulle skifte til et andet (knap så godt (gammelt bumletog)) videre mod Düsseldorf.
Ankomst kl. 17.04, efter 40 min forsinkelse, hvilket egentligt passede udmærket, da min 'familie' sad fast i trafikken på vej til banegården for at hente mig.


Efter en 9 timers lang tur i tog, kunne jeg endelig møde min 'familie' - hvilket var en ret surrealistisk oplevelse, da jeg jo egentligt følte at jeg kendte dem, gennem breve, emails og billeder, men alligevel aldrig havde mødt dem. Men på banegården kom pigerne, Lena (10), Ida (8) og Lotta (5) løbende mod mig med smil på læberne og gav mig knus, Nadine, moren, undskyldte deres forsinkelse, smilte, sagde velkommen og gav mig endnu et knus. Rart med en varm og glædelig velkomst :-)
Derefter gik turen med bil, videre mod Heiligenhaus...

Døren til mit værelse, som pigerne havde pyntet så fint


Ingen kommentarer:

Send en kommentar